Gå til hoved indhold

Med en akademi- eller diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration får du viden og redskaber til at håndtere nye og mere krævende administrative funktioner og udviklingsorienterede situationer inden for offentlig forvaltning og administration, og herudover får du specifikke værktøjer til at arbejde med fx jura, økonomi, personaleadministration, borgerkommunikation, digitalisering eller lign.

UCN act2learn afholder online informationsmøde om både Akademi- og Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, hvor du kan blive klogere på, om en af disse uddannelser er noget for dig. På informationsmødet vil du møde udviklingskonsulent for uddannelserne Birgitte Nørgaard Jensen, der giver dig en introduktion til de to uddannelser.

Du kan stadig nå at tilmelde dig til forårets moduler efter informationsmødet, eller du kan også bare få tankerne sat i gang i forhold til modulstart i efteråret.

Informationsmødet er for dig, der sidder i en administrativ stilling i det offentlige, eller dig der ønsker at gøre det. Ligegyldigt, om du er HK´er eller AC´er, om du arbejder med borgerbetjening, økonomi, sagsbehandling, rådgivning eller noget helt andet, så kan uddannelsen være noget for dig.

Praktisk information


TID:
Torsdag d. 21. november 2024 kl. 9.00-10.00

TILMELDINGSFRIST: 20. november 2024

STED: Online-møde i Microsoft Teams. Ved tilmelding får du en kalenderinvitation med link til mødet.

PROGRAM:

  • Hvorfor efteruddannelse?
  • Præsentation af Akademi- og diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration
  • Hvad siger de studerende
  • Adgangskrav, praktisk tilrettelæggelse mv.
  • Hvilken uddannelse er den rigtige for dig?
  • Spørgsmål

Du kan læse mere om Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration her:

Du kan læse mere om Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration her:

Har du brug for mere information?

Er du i tvivl om, hvorvidt mødet er interessant for dig, så er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent for uddannelserne Birgitte Nørgaard Jensen på tlf. 4572 6917 39 eller mail: bin@ucn.dk.

Vi glæder os til at se dig!