Gå til hoved indhold

I personalegruppen kan man ofte med meget få ord forklare en situation og den tilhørende stemning. ”Han havde en af sine dage” eller ”Hun gjorde det helt uden brok!” I en travl hverdag kan man således være tilbøjelig til at skrive ’lidt hurtigt’ i journalerne, og som citaterne ovenfor viser, er det med risiko for at nedfælde negative tolkninger af barnet, den unge eller voksne.

Formål

Kursets formål er at øge kursisternes etiske bevidsthed i dokumentationsarbejdet og dertil introduceres redskaber og forståelser der kan hjælpe institutionens medarbejdere med at blive mere ensartet i deres måder at skrive notater på. Kurset vil give værktøjer til, at kursisterne kan reflektere over egen dokumentationspraksis, og derved kvalificere dokumentationsarbejdet.

Indhold

Kurset vil indeholde oplæg om god dokumentationspraksis via emner som stigmatisering, objektivitet og borgerinddragelse, men en del af kurset består også af praktiske øvelser og refleksioner over egen praksis. Hertil vil det være en fordel, at flere fra samme arbejdsplads er deltagende, således refleksionerne i højere grad kan implementeres i praksis.

Hvad får kursisten ud af kurset?

  • Viden om principper for god dokumentationspraksis
  • Identificeret konkrete udfordringer ved egen dokumentationspraksis
  • Træning af konkrete metoder og tilgange til at arbejde med objektiv dokumentation

Underviser

Dagen faciliteres af udviklingskonsulent Martin Jørgensen, der underviser i dokumentation på Akademiuddannelsen i socialpædagogik og undersøgelsesarbejde på Den sociale diplomuddannelse. Martin har derudover arbejdet som konsulent, der har hjulpet flere sociale institutioner med at opbygge principper for god dokumentationspraksis.

Martin Jørgensen

Udviklingskonsulent, UCN act2learn Sundhed og Social