Gå til hoved indhold

Mads Nielsen arbejder som bostøtte i Frederikshavn Kommune. Mange af de borgere, han møder i sit daglige arbejde, kæmper med misbrug, og han har gennem flere år specialeret sig i at støtte borgere med dobbeltdiagnoser, og da muligheden bød sig for efteruddannelse inden for rusmiddelområdet slog han til.

- Jeg har fået utrolig meget ud af det. Jeg tog på modulet sammen med en af mine faste kolleger, og vi endte med at skrive eksamensopgave om blandt andet relationel koordinering. Vi kan se, at vi er blevet meget bedre til at koordinere på tværs af afdelingen men også med andre samarbejdspartnere, fortæller Mads Nielsen.

De øvrige studerende på modulet kom med forskellige forudsætninger - nogen fra gadeteam og opsøgende indsatser andre fra bosteder, bostøtte eller psykiatrien.

- For mig var det en kæmpe fordel. Vi kunne lære af hinanden, og der var også rigtig meget erfaringsudveksling i pauserne, siger Mads.

Han drømmer om at tage endnu et specialeret diplommodul på rusmiddelområdet - meget gerne sammen med kolleger for bedre at kunne implementere den nye viden i praksis.

Mads Nielsen arbejder til dagligt som bostøtte i Frederikshavn Kommune

Kort om uddannelsen

Den sociale diplomuddannelse har flere retninger blandt andet en retning inden for rusmiddelområdet. To specialiserede moduler med fokus på arbejdet med misbrugere kan enten tages som selvstændig efteruddannelse eller indgå i en samlet uddannelse.

Læs mere på ucn.dk/rusmiddel

Lise Rytter Krogh

Udviklingskonsulent

Telefon:
72691671

Skrevet af Mette Green, UCN Kommunikation, meg@ucn.dk