Få bevis for dine kompetencer - uden at betale en krone
Har du viden og erfaring, som du ikke har papir på? Så er en realkompetencevurdering (RKV) måske en mulighed for dig. Og det bedste af det hele - det kommer ikke til at koste dig en krone. Fra 1. januar 2024 bliver det nemlig gratis at få lavet en realkompetencevurdering (RKV).
Godkendes din ansøgning om RKV får du et anerkendt bevis på de kompetencer, du har tilegnet dig. Det vil sige de færdigheder og den viden, du har opnået igennem arbejde, kurser og fritidsaktiviteter.
Skyd genvej til nye uddannelses- og jobmuligheder
Med en RKV kan du:
- få vurderet dine kompetencer i forhold til at blive optaget på en uddannelse, som du ikke umiddelbart opfylder optagelseskravene til
- få bevis svarende til flere kurser eller moduler og derved komme hurtigere igennem en videreuddannelse
- få et anerkendt bevis, der kan bruges som dokumentation for dine kompetencer hos arbejdsgivere.
Sådan søger du en RKV
Find mere information om, hvordan du ansøger og hvilke typer af RKV'er der findes, på UCN’s hjemmeside om realkompetencevurdering.
Du er også velkommen til, at kontakte vores studievejledning for en uforpligtende samtale.
Kontakt studie- og karrierevejledningen
Jette Andreasen
Studievejleder
Tina Bülow Pedersen
Studievejleder
Christina Dellgren Knudsen
Studievejleder
Karen Marie Juhl Nielsen
Studievejleder