Debat: Forældreintra skal bruges med omtanke

Debatten om Forældreintra er på sit højeste, efter regeringens stresspanel er kommet med en række anbefalinger. Forældreintra er den digitale platform, som ledelse, lærere/pædagoger og forældre anvender til kommunikation mellem skole og hjem.

Med et indgående kendskab til skole-hjem-samarbejdet fra både skolens og forældrenes position, er det relevant at nuancere debatten omkring Forældreintra. Der er især behov for en opmærksomhed på, at kommunikation er styret af de menneskesker, der sidder bag skærmen og taster.

Derfor kan vi sagtens diskutere relevansen af Forældreintra, Aula m.fl. som online platforme, og vi kan tilmed diskutere mængden og indholdet af dén kommunikation, der lægges ud til forældrene. Men det jeg mener er langt vigtigere, er at diskutere indholdet af den kommunikation, der udveksles mellem skolen og hjemmet gennem det private besked- og kontaktbogssystem.

Risiko for mere skade end gavn

Jeg oplever, at lærere og pædagoger kan føle sig meget presset af at modtage beskeder fra forældre, som kommunikerer i en uhensigtsmæssig tone. Ligesom jeg oplever forældre, som har ondt i maven hver gang der dukker en notifikation op om, at der er kommet en privat besked fra skolen på Forældreintra. Fra et forældreperspektiv kan det være utrolig svært gentagne gange - uge efter uge - at modtage beskeder om, at ”… nu har Peter igen i dag larmet i klassen” og som måske er afsluttet med ”… vil I lige tage en snak med ham derhjemme”.

Forældrene står magtesløse og oftest med et reelt ønske om at bakke op om ro i klassen, og ikke mindst at lære deres barn en god adfærd og opførsel i skolen. Men hvordan? Pointen er, at beskeder som disse – online eller ej – ikke bidrager til at skabe et godt samarbejde omkring elevernes trivsel og læring. Omvendt bidrager det heller ikke til et godt samarbejde, når forældrenes afmagt og bekymring sendes afsted mod skolen i en tone, som får karakter af ”mudderkast”. Kommunikationen skal være konstruktiv.

Men hvorfor sender forældre så sådan noget afsted? Her er det vigtigt at påpege, at lærere, pædagoger og ledelse i skolerne er professionelle aktører, der varetager et arbejde, hvor god kommunikation med og til forældrene er en central del af deres opgave i forhold til at skabe rammerne for det gode skole-hjem-samarbejde. Netop fordi god kommunikation og samarbejde er en forudsætning for, at eleverne i skolen trives og lærer. Forældrene har en anden rolle, og det er vigtigt at forstå, at forældre ofte forstår og handler med udgangspunkt i mange følelser for deres barn og omkring deres barns skolegang. Pædagoger og lærere er uddannede til at agere professionelt i disse situationer.

Rammer for et godt samarbejde

Derfor er min pointe, at vi bør fokusere på, hvordan vi kan skabe gode rammer for forældrekommunikation – og det gode samarbejde mellem skole og hjem. Der bør bl.a. drøftes og sættes principper op for hvilke beskeder, der hører til på Forældreintra og hvilke beskeder, der i stedet bør tages telefonisk eller i et fysisk møde. Der bør ligeledes fastsættes principper omkring den forventelige kommunikationsform fra både skole og hjem. Disse principper kunne forældrebestyrelserne med fordel tage aktiv del i.

For platforme som Forældreintra kan helt sikkert være brugbare og danne mulighed for, at der sker en løbende og relevant kommunikation og udveksling af vigtige informationer om eleven. Vigtig viden kan udveksles og danne større mulighed for, at eleven oplever en sammenhæng mellem hjem og skole som meget væsentlige arenaer. Tilmed kan både faglige og sociale udfordringer forebygges og håndteres, når skolen og hjemmet står tæt sammen – og her er både information og dialog en forudsætning.

Derfor er det for mig at se, ikke det mest relevante at tale om en lukning af online kommunikationsplatforme mellem skole og hjem – lad os i stedet for kigge nærmere på mængden af kommunikation, relevansen, formen og ikke mindst hvordan god og forventelig kommunikationen ser ud. Sidstnævnte er jo en generel diskussion i hele det danske samfund omkring adfærd og kommunikation på sociale medier.

Som leder af UCN’s pædagogiske efter- og videreuddannelse åbner debatten under alle omstændigheder mine øjne for, hvordan vi som professionshøjskole i endnu højere grad kan understøtte pædagogernes og lærernes kompetencer samt bibringe ny og anvendelsesorienteret viden om dette vigtige tema.

Skrevet af Mathilde Nyvang Hostrup, områdedirektør, Professionshøjskolen UCN act2learn, lektor i pædagogik og skolebestyrelsesmedlem i Aalborg kommune