Pædagogik og kommunikation
Modulet udbydes i samarbejde med KURSUS Nord.
Hvis du er ansat i sygehusvæsenet i Region Nordjylland og skal være praktikvejleder for sundhedsadministrativ koordinatorstuderende (SAK), finansieres deltagerbetalingen til dette modul af en regional pulje. I den forbindelse skal du benytte følgende oplysninger: EAN.nr. 5798003281018 og CVR-nr. 29190941. Skal du ikke være praktikvejleder for SAK, skal du angive din afdelings betalingsoplysninger (EAN.nr. og CVR.nr.).
Det kræver viden om pædagogiske og kommunikative teorier og ikke mindst deres anvendelse i praksis, hvis du skal være dygtig til at uddanne elever og studerende til deres profession. En viden, som samtidig kan gavne dit samspil med andre, da du samtidig bliver bedre til at reflektere over din egen praksis og give feedback til både elever, borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.
Hvad får du ud af modulet?
Forløbet giver dig kompetencerne til at:
- blive en dygtig vejleder, der er i stand til at reflektere over egen vejlederrolle og sætte refleksionsprocesser i gang og give feedback til elever, borgere og pårørende
- tilrettelægge undervisning af de elever, studerende eller kolleger, som du skal uddanne og med baggrund i teori udvikle deres viden, færdigheder og kompetencer
- løse kommunikative og pædagogiske udfordringer i vejledning
- arbejde struktureret med at udvikle, gennemføre og evaluere kommunikative og pædagogiske processer
Fagligt indhold
- Pædagogiske og kommunikative teorier og deres anvendelse i praksis. Dvs. teorier omhandlende, hvordan voksne lærer, ungdomskulturen og om de læringsmæssige hensyn, der kan være hos elever og studerende.
- Didaktiske overvejelser og kommunikation i lærings- og vejledningsprocesser.
- Vejledningsbegrebet, vejlederrollen og forskellige modeller for vejledning.
- Den anerkendende tilgang og systemisk kommunikationstræning gennem spørge- og lytteteknik.
Hvem henvender forløbet sig til?
Nuværende eller kommende vejledere eller andre med ansvar for uddannelse af elever og studerende på det social- og sundhedsfaglige felt.
Du kan f.eks. være:
- Praktikvejleder for SOSU-elever
- Praktikvejleder for Sundhedsadministrativ koordinatorstuderende
- Vejleder for studerende inden for det socialpædagogiske område
- Ambulancebehandler med elevansvar
Hvordan arbejder vi på modulet?
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Sundhed og Social
Nyhedsbrevet, hvor du får ny, opdateret viden om sundhedsfaglige og socialfaglige emner. Tilmeld dig og modtag nyt om efteruddannelse og arrangementer indenfor bl.a. socialt arbejde, sundhed og pleje.
Udkommer 4-6 gange om året.