Grundlæggende IT-sikkerhedsarbejde i organisationen
Dette modul giver dig en grundlæggende forståelse for IT-sikkerhed og udvikling af en sikkerhedskultur i din organisation. Du vil lære om standarder og lovkrav, der definerer IT-sikkerhedsarbejdet, og få praktisk erfaring med at implementere sikkerhedstiltag. Vi fokuserer på konkrete opgaver og samarbejde på tværs af organisationen for at sikre en helhedsorienteret tilgang til IT-sikkerhed. Derudover vil du få effektive kommunikationsstrategier til at informere andre om IT-sikkerhed og deres rolle i at opretholde den. Endelig får du viden om, hvordan man samarbejder på tværs af forskellige afdelinger og enheder for at sikre en samlet og effektiv tilgang til IT-sikkerhed samt metoder til kontinuerligt at evaluere og forbedre organisationens IT-sikkerhedspraksis og -kultur.
Hvorfor er IT sikkerhed så vigtigt?
I den offentlige sektor bliver det til stadighed vigtigere at have styr på IT-sikkerhed, og som administrativ medarbejder sidder du ofte med store mængder data og oplysninger. Det er afgørende at kunne navigere i IT-sikkerhedens komplekse landskab af flere vigtige grunde:
- Beskyttelse af følsomme data: Et brud på disse data kan have alvorlige konsekvenser for borgernes privatliv og sikkerhed
- Overholdelse af lovkrav: Der er strenge lovkrav og standarder, som offentlige organisationer skal overholde for at beskytte data og sikre, at de ikke udsættes for cyberangreb
- Forebyggelse af cyberangreb: Offentlige organisationer er ofte mål for cyberangreb, som kan forårsage betydelige forstyrrelser i deres tjenester
- Opretholdelse af offentlig tillid: Borgerne forventer, at deres data behandles sikkert og fortroligt
- Sikring af kontinuitet i tjenester: Offentlige organisationer leverer kritiske tjenester, og et IT-sikkerhedsbrud kan forstyrre disse tjenester
Disse faktorer understreger vigtigheden af at have en robust IT-sikkerhedsstrategi i offentlige organisationer for at beskytte data, overholde lovgivningen, forhindre angreb, opretholde tillid og sikre kontinuerlig drift.
Hvad får du ud af modulet?
Efter modulet vil du have:
- Grundlæggende viden om IT-sikkerhed og sikkerhedskultur
- Forståelse for standarder, lovkrav og metoder inden for IT-sikkerhed
- Evnen til at vurdere og implementere sikkerhedstiltag i praksis
- Kompetencer til at samarbejde og kommunikere om IT-sikkerhed på tværs af organisationen
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet er designet til administrative medarbejdere i den offentlige sektor, der ønsker at styrke deres kompetencer inden for IT-sikkerhed og bidrage til organisationens sikkerhedskultur. Det er også relevant for alle, der ønsker at forstå og anvende IT-sikkerhedsprincipper i deres daglige arbejde.
Fagligt indhold
På modulet arbejder vi bl.a. med:
- Introduktion til IT-sikkerhed og sikkerhedskultur
- Standarder og lovkrav inden for IT-sikkerhed
- Praktisk implementering af sikkerhedstiltag
- Forandringer og udviklingsarbejde i IT-sikkerhed
- Kommunikation og samarbejde om IT-sikkerhed
Inddrag modulet i din akademiuddannelse
Modulet er et særskilt modul på akademiniveau, hvilket betyder at det er et enkeltstående, kompetencegivende akademimodul, som ikke er en del af en hel akademiuddannelse. Det er udviklet specifikt for at imødekomme det store, aktuelle behov, der er på arbejdsmarkedet for kompetencer indenfor digitale teknologier og kunstig intelligens (AI). Et særskilt modul kan tages som et enkeltmodul, men vil også kunne indgå som et valgmodul i en eksisterende akademiuddannelse, fx Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration eller som en del af en fleksibel akademiuddannelse. Kontakt vores studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte din uddannelse.
Vil du have endnu flere digitale kompetencer
Modulet kan med fordel kombineres med det særskilte akademimodul Digitale teknologier i organisationens arbejdsprocesser på akademiniveau (5 ECTS) eller modulet Digital service og innovation (10 ECTS) fra Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration.
I tvivl om, om akademiniveauet er det rigtige for dig?
Modulet findes også på diplomniveau – se modulet IT-sikkerhed i organisationen. Hvis du er i tvivl om, hvilket niveau der er det rigtige for dig, så tag endelig fat i vores studievejleder.
Skræddersyede moduler for størst mulig kobling til jeres praksis
Modulet kan naturligvis skræddersys til jeres organisation, hvilket betyder at jeres praksis, fagområde, deltagerforudsætninger og lokale ønsker danner grundlag for modulets fokus. Vil tilpasser det med andre ord til jeres specifikke behov og udfordringer. Der er også mulighed for at samlæse akademimoduler og diplommoduler på området for at kunne favne medarbejdere på forskelligt niveau i organisationen.
Hvordan arbejder vi på modulet?
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Ledelse og Organisation
Nyhedsbrevet byder på overblik over aktuelle moduler og kurser, ligesom du bliver præsenteret for gode råd til dit arbejde og kan læse om andre kursister og studerendes erfaringer med at tage uddannelse hos UCN act2larn inden for ledelse og organisation.
Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.