Digitale teknologier i organisationens arbejdsprocesser
På dette modul får du en grundlæggende forståelse for digitaliseringens muligheder og arbejdet med kunstig intelligens. Vi dykker ned i, hvordan digitale teknologier kan anvendes til at understøtte og udvikle arbejdsprocesser i din organisation. Gennem praktiske eksempler og konkrete opgaver lærer du at vurdere gevinsterne ved digitale teknologier, håndtere forandringer og implementere nye løsninger.
Hvad får du ud af modulet?
Efter modulet vil du have:
- Grundlæggende indsigt i nye digitale teknologier, herunder kunstig intelligens og generativ AI
- Forståelse for de juridiske, etiske og faglige rammevilkår samt bæredygtighed
- Viden om, hvordan digitale værktøjer kan anvendes til at understøtte arbejdsopgaver
- Evnen til at anvende og formidle kunstig intelligens i dit arbejdsområde
- Kompetencer til at deltage i udviklings- og implementeringsprocesser vedrørende digitale teknologier
Hvem henvender modulet sig til?
Modulet er designet til administrative medarbejdere i den offentlige sektor, der ønsker at styrke deres digitale kompetencer og bidrage til organisationens udvikling, men er relevant for alle, der ønsker at forstå og anvende digitale teknologier til at forbedre arbejdsprocesser og skabe værdi i deres daglige arbejde.
Fagligt indhold
På modulet beskæftiger du dig bl.a. med:
- Introduktion til digitale teknologier og kunstig intelligens
- Praktiske anvendelser af generativ AI
- Vurdering af gevinster og implementering af digitale løsninger
- Juridiske, etiske og bæredygtighedsmæssige overvejelser
- Tværgående samarbejde og formidling af digitale teknologier
Inddrag modulet i din akademiuddannelse
Modulet er et særskilt modul på akademiniveau, hvilket betyder at det er et enkeltstående, kompetencegivende akademimodul, som ikke er en del af en hel akademiuddannelse. Det er udviklet specifikt for at imødekomme det store, aktuelle behov, der er på arbejdsmarkedet for kompetencer indenfor digitale teknologier og kunstig intelligens (AI). Et særskilt modul kan tages som et enkeltmodul, men vil også kunne indgå som et valgmodul i en eksisterende akademiuddannelse, fx Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration eller som en del af en fleksibel akademiuddannelse. Kontakt vores studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte din uddannelse.
Vil du have endnu flere digitale kompetencer
Modulet kan med fordel kombineres med det særskilte modul Grundlæggende IT-sikkerhedsarbejde i organisationen på akademiniveau (5 ECTS) eller modulet Digital service og innovation (10 ECTS) fra Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration.
I tvivl om, om akademiniveauet er det rigtige for dig?
Modulet findes også på diplomniveau – Digitale teknologier i organisationens arbejdsprocesser. Hvis du er i tvivl om, hvilket niveau der er det rigtige for dig, så tag endelig fat i vores studievejleder.
Skræddersyede moduler for størst mulig kobling til jeres praksis
Modulet kan naturligvis skræddersys til jeres organisation, hvilket betyder at jeres praksis, fagområde, deltagerforudsætninger og lokale ønsker danner grundlag for modulets fokus. Vil tilpasser det med andre ord til jeres specifikke behov og udfordringer. Der er også mulighed for at samlæse akademimoduler og diplommoduler på området for at kunne favne medarbejdere på forskelligt niveau i organisationen.
Hvordan arbejder vi på modulet?
Hos UCN act2learn lægger vi vægt på, at du bliver trænet i at udvikle dig teoretisk og i din professionelle praksis. Du får værktøjer, som du kan bruge i dit daglige arbejde fra dag ét. Derfor bliver du udfordret til at sætte dine egne erfaringer i spil og omsætte den præsenterede teori til din praksis.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem almindelig undervisning, diskussioner i grupper og plenum, casearbejde og individuelle studier og refleksioner.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Ledelse og Organisation
Nyhedsbrevet byder på overblik over aktuelle moduler og kurser, ligesom du bliver præsenteret for gode råd til dit arbejde og kan læse om andre kursister og studerendes erfaringer med at tage uddannelse hos UCN act2larn inden for ledelse og organisation.
Nyhedsbrevet udkommer 4-6 gange om året.