Procesfacilitering
Procesfacilitering er en uundværlig kompetence, der kan hjælpe dig med at skabe de bedste rammer for tværfagligt samarbejde og udnyttelse af ressourcer, styrker og kompetencer i gruppesammenhænge. Gennem modulet vil du opnå en forståelse for din rolle som facilitator og lære forskellige værktøjer og teknikker til at styrke gruppens dynamik og samarbejde. Mødeledelse er også en vigtig del af dette modul, og du vil lære, hvordan du kan planlægge og gennemføre effektive møder, der fører til ønskede resultater.
Hvem henvender modulet sig til?
Procesfacilitering henvender sig til dig, der er leder, projektleder, HR-konsulent eller andre lignende funktioner, der ønsker at blive bedre til at facilitere møder og andre gruppeprocesser. Gennem modulet får du færdighederne til at skabe de optimale rammer for arbejdet med effektive og målrettede processer med henblik på at skabe læring og udvikling.
Dit udbytte
Når du er færdig med modulet, kan du:
- Facilitere processer for såvel store som mindre grupper, så de involverer deltagerne og skaber værdig og effekt
- Indgå i tværfaglige arbejdsprocesser, så der skabes de bedste rammer til at anvende ressourcerne, styrkerne og kompetencerne i grupper
- Identificere og være bevidst om egne udviklingsmuligheder i forbindelse med procesfacilitering
Hvordan arbejder vi på modulet?
Faget er tilrettelagt som et aktivt undervisningsforløb, hvor læring og udvikling sker i en vekselvirkning mellem handling, refleksion og tilegnelse af ny viden. I UCN arbejder vi ud fra en læringsfilosofi, som vi kalder refleksiv praksislæring, hvor du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling. Vi træner derfor gennem relevante cases, der tager udgangspunkt i netop din erfaring og hverdag, og derved lader vi virkeligheden guide os.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv
Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.
Udkommer 4-6 gange om året.