Forretningsdrevet HR
I En af HR´s vigtigste opgaver er at understøtte virksomheden og virksomhedens forretning. I dette fag får du viden om, hvordan HR kan støtte virksomheden strategisk og forretningsmæssigt og du får kompetencer til at analysere og løse praktiske strukturelle og kulturelle problemstillinger. I faget lærer du også om HR-nøgletal ud fra en datadrevet tilgang.
Målgruppe
Faget er for dig, som arbejder med HR, fx som HR-konsulent, HR-ansvarlig, HR-koordinator, HR-partner, HR-chef, rekruttør, personalekonsulent eller lignende.
Faget er også relevant for dig, der arbejder med HR-orienterede opgaver, fx som konsulent, foreningsprofessionel eller leder og for dig, som ser din fremtidige karriere inden for HR-feltet.
Det siger de
"Faget giver indsigt i at arbejde forretningsdrevet som HR konsulent, hvilket har styrket min faglighed og givet mig indsigt i, hvordan jeg kan forbedre og kvalitetssikre vores HR-indsatser."
Charlotte Grøntved Larsen, HR-konsulent, Nordjyllands Politi
"Jeg vil anbefale alle, der arbejder indenfor HR området eller som ønsker sig en HR fremtid at tage modulet 'Forretningsdrevet HR'. Jeg har fået en større forståelse for, hvordan jeg igangsætter forandringsprocesser samt hvordan jeg kan arbejde med organisationsstrategi."
Nicolai Primdal Lauritsen
"Modulet giver forståelse for, hvordan det er afgørende, at HR-indsatser kobles til forretningen og dens strategi, sådan at HR kan levere og understøtte med dét, der kaldes på. Modulet giver redskaber til at kunne begå sig i flere af HR's roller og styrke HR som en medspiller til at opnå resultater. Modulet veksler mellem værdifuldt, teoretisk afsæt og kursisternes egne oplevelser - krydret med praksiserfaring fra oplægsholdere."
Louise Norlyk Mikkelsen, HR- og trivselskoordinator, Fonden SEMAI
Det lærer du om
Med Forretningsdrevet HR får du både generel forretningsforståelse og helt specifik forståelse for din egen organisations eksistensgrundlag.
Det giver dig et stærkt grundlag for at identificere de organisatoriske vilkår for HR-arbejdet, så du kan lave en målrettet HR-indsats eller HR-strategi.
For at kunne gøre det, får du indsigt i:
- Organisationens strategi
- Datadrevet indsamling af HR-relevant information som fx nøgletal, der kan danne grundlag for handling
- HR-strategi
- Organisationsforståelse
- Organisationskultur
- Forandringsprocesser
Det kan du når du er færdig
Når du er færdig med faget er du i stand til at understøtte virksomhedens strategiske processer og bidrage til udvikling af en HR-strategi. Du får kompetencer til at prioritere HR-opgaver, så de skaber mest mulig værdi for organisationen og du vil kunne gennemføre forskellige udviklings- og forandringsprocesser.
Du kan understøtte virksomhedens strategiske processer i overensstemmelse med egen organisatorisk placering. Du kan bidrage aktivt til udarbejdelsen af en HR-strategi, og du kan indgå i arbejdet med at gennemføre udviklings- og forandringsprocesser.
Praksisnær uddannelse
På fagmodulet Forretningsdrevet HR arbejdes deltager-, praksis- og procesbaseret, hvorfor der veksles mellem undervisning med inddragelse af dig og de øvrige deltagere, individuel og fælles refleksion samt case arbejde. Du vil som deltager opleve at blive støttet i at iagttage og kommunikere nye perspektiver og handlemuligheder.
På uddannelsen arbejder du med aktuelle HR-opgaver fra din egen dagligdag, og du får rig mulighed for at sparre med medstuderende og undervisere om, hvordan du bedst løser dem.
For UCN act2learn er det af stor væsentlighed, at læring ikke er hengemt viden på papir, men i stedet skal læring ligge aktivt i oplevelsen og indlevelsen fra konsulenterne og deltagerne. Derfor arbejder vi ud fra en læringsfilosofi om, at du som deltager lærer bedst, når du bliver direkte inddraget gennem handling.
Den akkrediterede HR-partner uddannelse
Du kan også tage fagmodulet som en del af Den akkrediterede HR-partner uddannelse der er tilrettelagt som et intensivt forløb på 20 ECTS-point for dig, der gerne vil arbejde med et helhedsperspektiv på rollen som HR-Partner i det agile arbejdsliv, og hvordan du og din virksomhed kan agere hensigtsmæssigt under den præmis, at forandring er det eneste konstante.
Den akkrediterede HR-partneruddannelse er sammensat af fagmodulerne HR i praksis og Forretningsdrevet HR fra Akademiuddannelsen i Human Ressource.
Læs mere om modulet
Tilmeld dig
Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.
Få vejledning og mere at vide
Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv
Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.
Udkommer 4-6 gange om året.