Gå til hoved indhold
Akademimodul
Akademiuddannelsen i energiteknologi

På faget BedreBolig rådgiver lærer du om de fælles regler i ordningerne for hhv. BedreBolig og Energimærkning af bygninger (EMO).

Endvidere lærer du blandt andet om opbygning, isoleringsevne mv. af klimaskærme, varmekilders art og virkningsgrad, varmefordelingsanlæg, varmtvandsbeholdere, elforbrug til pumper i varmeanlæg, VE-anlæg, ventilationsanlæg samt at give overslagspriser for og besparelsespotentiale ved energirenoveringstiltag.

På faget lærer du også at anvende beregningsværktøjer og historisk tegningsmateriale samt at analysere de forhold i en bygning, der har indflydelse på den energimæssige ydeevne.

Fagligt indhold

Du bliver blandt andet undervist i følgende:

  • Krav til en certificeret BedreBolig rådgiver-virksomhed, herunder bekendtgørelser og vejledninger, tjeklister, kvalitetsstyringssystem mv.
  • Helhedsorienteret rådgivning og renovering, herunder den arkitektonisk vellykkede energirenovering
  • Redskaber inden for salg og marketing for en mindre virksomhed
  • Vurdering af relevans og kvalitet af supplerende besparelsesforslag ud over de automatisk genererede
  • Forslag til vedligehold og/eller ændringer, som er attraktive for boligejer
  • Udarbejdelse af BedreBolig plan, herunder udvælge de mest relevante forslag til energirenovering
  • Rådgivning til boligejeren om energirenovering og evt. andre renoveringsønsker

Rådgivning vedr. store bygninger

Bekendtgørelsen for BedreBolig ordningen er blevet ændret, så det nu er blevet muligt at give BedreBolig rådgivning til store bygninger, herunder etagebyggeri. Kravet er, at man skal have en medarbejder ansat, der har bestået både BedreBolig ydelsespakke I og energimærknings uddannelsens ”Energikonsulent II” (flerfamiliehuse). Såfremt din virksomhed ikke selv er godkendt til at levere ydelsespakke 2, men derimod henviser til en samarbejdspartner eller underleverandør, skal denne også opfylde kravene til store bygninger (dvs. have en medarbejder ansat, der har bestået Energikonsulent II samt BB II).

Læs mere om ordningen hos Energistyrelsen.

Læs mere om modulet

Tilmeld dig

Vi udbyder forløbet på nedenstående tidspunkter.

Aalborg SV
Fysisk fremmøde
Dag

Aalborg SV
Fysisk fremmøde
Dag

Få vejledning og mere at vide

Camilla Baun Winther

Administrativ medarbejder

E-mail:
cmb@ucn.dk
Telefon:
72691693

Få seneste nyt fra UCN act2learn Erhverv

Nyhedsbrev til det nordjyske erhvervsliv. Få ny viden, inspiration og gode råd og bliv opdateret på relevante kurser og videreuddannelser, webinarer og arrangementer.

Udkommer 4-6 gange om året.