Læremidler
Center for Undervisningsmidler råder over to materialesamlinger, der hver især er beregnet til undervisningsformål. Samlingerne er forskellige i omfang og indhold.
Udlånssamlingen
Her kan du låne læremidler til brug i undervisningen sammen med eleverne.
Materialer kan lånes i 1-6 uger og bookes via mitCFU. Vi bringer materialerne ud til din skole med vores bogbiler en gang om ugen.
I udlånssamlingen finder du også en række konkrete materialer / materialesæt. På CFU kan du låne et stort udvalg af forskellige materialesæt og konkrete materialer. Materialerne bookes som hovedregel via mitCFU.
Informationssamlingen
Samlingen omfatter næsten alle danske forlagsudgivelser på undervisningsområdet. Materialerne stilles til rådighed for lærerne til forberedelse og inspiration ved indkøb. Materialerne må ikke anvendes af eleverne.
Samlingen opdateres løbende, idet næsten alle nye forlagsudgivelser tilsendes CFU, mens materialer, der er udsolgt fra forlaget, fjernes.
Materialerne kan lånes til gennemsyn i 3 uger, og reserveres på mitCFU.
Booking / reservation med UNI-login
Du logger på materialebestilling ved at anvende dit UNI-login.
Rådgivning og vejledning
Til alle fagområder er knyttet pædagogiske konsulenter, som yder rådgivning og inspiration i relation til brug af materialerne. Rådgivning er gratis på vores afdelinger i Aalborg og Hjørring, men vi kommer også gerne ud på skolen.