Prøverne i dansk 2024
Kurset er afholdt
Tak for en god dag
Med fokus på Prøveform B og Skriftlig fremstilling
Undervejs på kurset drøfter vi konkrete eksempler på opgaveformuleringer, opgivelser, fordybelsesområder, oversigter og vurderingskriterier.
I den første del af kurset vil vi kort berøre læse- og retskrivningsprøverne, mens vi dykker dybere ned i Skriftlig fremstilling. Du vil blive præsenteret for, hvad eleverne testes i, og hvordan prøven i skriftlig fremstilling afvikles og vurderes. Du får ligeledes konkrete ideer til, hvordan du i undervisningen kan gøre eleverne klar til de skriftlige prøver.
I anden del af kurset fokuserer vi på den mundtlige prøve. Vi gennemgår krav og formalia i forhold til tekstopgivelser og fordybelsesområder i Prøveform B. Du får konkrete bud på, hvordan der kan arbejdes hen mod den mundtlige prøve. Hvad kendetegner den gode præstation - og ikke mindst, den gode perspektivering?
Dagens program afrundes med, at du (og dine kollegaer) får mulighed for at gennemgå jeres foreløbige tanker og overvejelser i forhold til tekstopgivelser og fordybelsesområder.
Målet med kurset er, at du kan gå hjem med sænket skuldre, ro i sindet og med nye ideer til, hvordan du kan gøre dine elever klar til prøverne i dansk.
Målgruppe
Dansklærere i udskolingen.
Underviser
Pædagogisk konsulent Ann-Sofie Falberg, UCN CFU.
Praktisk information
Tilmeld dig
Få besked om fremtidige datoer
Der er i øjeblikket ingen planlagte datoer for dette forløb. Udfyld formularen, hvis du vil have besked, når vi har fastsat nye datoer.