Styrk elevernes læsekultur
Du hører nærmere om kurset når tilmeldingsfristen har været. Følg med inde på Nemstudie.dk.
Her kan du noterer dato, klokkeslæt og adresse.
Hvad får du ud af kurset?
Dette kursus giver et forskningsbaseret og praksisrettet indblik i aktuelle udfordringer, der knytter sig til elevers læsning af forskellige teksttyper. Kurset bidrager med redskaber til, hvordan man som lærer og skole kan arbejde med at opbygge og styrke en læsekultur, der stilladserer og udvikler elevernes læsning af både faglitterære og skønlitterære tekster.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er målrettet alle undervisere på de gymnasiale uddannelser
Fagligt indhold
Mange elever og lærere oplever, at eleverne er udfordret af at skulle læse længere og mere komplekse tekster. En del af udfordringerne knytter sig til fordybelse i tekstlæsning og til forståelse af det læste. En anden udfordring knytter sig til at få læsning til at være en del af de unges liv i og uden for et uddannelsessystem.
På dette kursus beskæftiger vi os med, hvordan vi kan styrke elevernes læseglæde, læsefordybelse og læsekultur ved at støtte deres læse- og læreprocesser i og uden for skolen. Vi ser nærmere på, hvad læsning er, og hvordan man som lærer kan arbejde med elevernes læsning individuelt og som en del af klasse- og skolekulturen. Endelig kommer vi også ind på, hvordan man som lærer kan fungere som læsende rollemodel for eleverne.
Underviser
Kristiane Hauer // ph.d. og faglig konsulent på Nationalt Videncenter for Læsning samt ekstern lektor i Danskfagets didaktik ved DPU, Aarhus Universitet. Hun har udgivet både fag- og skønlitteratur, senest fagbogen Læsning og fordybelse på Aarhus Universitetsforlag (2024)