Kristendomskundskab med hoved, hænder og krop
Vi sender information ud om kurset efter tilmeldingsfristen. Følg med inde på Nemstudie.dk.
På CFU's kursusoversigt kan du noterer dato, klokkeslæt og adresse.
Hvad får du ud af kurset?
På kurset vil du blive præsenteret for forskellige kreative aktiviteter, der kan bruges hjemme på skolen. Du skal selv være kreativ med både hoved, hænder og krop, og vi skal inspirere hinanden. Til kurset medbringer du et forløb/en aktivitet fra din undervisning, som du laver en kreativ aktivitet til, så du kan bruge det direkte i din undervisning hjemme.
Fagligt indhold
Kreativitet i kristendomskundskab er mere og andet end at tegne mens læreren læser højt fra Bibelen. Eleverne skal opleve faget som levende og vedkommende. De kreative og varierede aktiviteter medvirker til, at eleverne får bearbejdet det faglige indhold. Mens hænderne arbejder, får tankerne ofte frit løb, og gode samtaler kan finde sted. Samtidig huskes indholdet bedre, hvis det sidder i kroppen og ikke kun i hukommelsen. Klassen får gennem kreative aktiviteter fælles knager, som de kan hænge erfaringerne på, så det bliver lettere at finde emnerne frem igen, når der er brug for et genbesøg.
På kurset kommer vi omkring:
- Hvorfor være kreativ? Hvad er kreativitet? Skal der komme et flot produkt ud af det?
- Forskellige kreative aktiviteter – fra papir over perler til legoklodser
- Kreativitet med kroppen: bibelyoga og bibelmassage
- Sparring med de andre på kurset
- Kreativ aktivitet/forløb, du kan lave med dine elever på skolen efter kurset. Du kommer til at planlægge aktiviteten og får mulighed for at lave det produkt, dine elever skal lave efterfølgende. På kurset vil der være et udvalg af materialer, du kan arbejde med.
Hvem henvender kurset sig til?
Lærere i kristendomskundskab i indskolingen og på mellemtrinnet
Underviser
Kirsten Høyberg Simonsen er uddannet folkeskolelærer i 2007 med linjefag i kristendomskundskab, dansk, engelsk og musik. Hun har undervist i kristendomskundskab på alle folkeskolens klassetrin – fra 1. klasse til afgangsprøve.
Derudover har Kirsten en PD i psykologi, hun er mindfulnessinstruktør, børneyogalærer og underviser minikonfirmander.
I dag arbejder Kirsten som pædagogisk og didaktisk konsulent ved Viborg Stifts Skoletjeneste for Kristendomskundskab.