Fremstillingsformer for begyndere - Om skrivning og leg med sprog i indskolingen
Du hører nærmere om kurset når tilmeldingsfristen har været. Følg med inde på Nemstudie.dk.
Her kan du noterer dato, klokkeslæt og adresse.
Hvad får du ud af kurset?
Kurset er praktisk orienteret, så du går hjem med inspiration og masser af konkrete ideer til, hvordan du kan arbejde fokuseret med skrivning i din klasse – både i forbindelse med fremstilling af færdige tekster i forskellige genrer, men også i form af mindre skriveøvelser og mere eksperimenterende skrivning, inspireret af fænomenet ‘Creative Writing’.
Fagligt indhold
Du introduceres til fænomenet ‘fremstillingsformer’, og du får bud på, hvordan du, med afsæt i lege, dramaøvelser, enkle modeltekster – og ikke mindst stærk stilladsering – kan lade dine elever udfolde sig fx fortællende, beskrivende og berettende.
Vi kommer også ind på mere fri skrivning, hvor eleverne skal have lov at eksperimentere og lege med sproget og ikke skænke fremstillingsformer en tanke.
Det hele har afsæt i praktiske lege, hvor eleverne skal ud på gulvet og agere sprogligt i forskellige sammenhænge mundtligt. Efterfølgende skal de omsætte det til skrift.
Du forlader kurset med tasken fuld af inspiration og nye ideer til, hvordan du kan arbejde både fokuseret og kreativt med skrivning i din klasse.
Medbring gerne saks, limstift og skriveredskaber, for vi afprøver øvelser i praksis.
Hvem henvender kurset sig til?
Dansklærere i indskolingen
Underviser
Trine May, Lærebogsforfatter