Aktiv læring i geografi - jordens opbygning og geologiske processer
Få økonomisk støtte til dette kursus
Du har mulighed for at søge økonomisk støtte til dette kursus gennem Den Kommunale Kompetencefond. Se mere på ucn.dk/fagkurser.
Tilmeld dig nu. Der er et begrænset antal pladser
Vi opfordrer til at du tilmelder dig kurset hurtigst mulig - selvom du først kan søge tilskud pr. 1. april - der er nemlig et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer.
Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.
Hvis du, mod forventning, ikke får tilskud fra Kompetencefonden, kan du framelde dig inden kursets tilmeldingsfrist.
Udbytte af kurset
- Du får viden om faglige temaer, som understøtter forståelsen af jordens opbygning og geologiske processer
- Du får viden om, hvordan læremidler kan anvendes til at skabe spændende og fagligt funderede undervisningsforløb om jordens opbygning og geologiske processer
- Du får konkrete didaktiske metoder til at bruge fagligheden til at styrke elevernes naturfaglige kompetencer gennem aktiv deltagelse
Fagligt indhold
På dette kursus får du praktiske redskaber til at undervise i jordens opbygning og dens geologiske processer.
Gennem virkelighedsnære scenarier bruger vi hands-on-aktiviteter til at forstå, hvordan jordens opbygning og de geologiske processer påvirker natur og mennesker, samtidig med at temaet integreres i didaktiske sammenhænge.
Vi vil arbejde med jordens opbygning, pladetektonik, vulkanisme og deres betydning i forhold til fx vejrsystemer samt føhn- og corioliseffekten.
Kurset fokuserer på praksisfaglighed og hjælper dig til at planlægge undervisning ud fra tilgængelige læremidler.
Praktisk information
Kurset bygger på kompetencebaseret naturfagsundervisning, hvor du arbejder aktivt. Gennem hands-on-aktiviteter og refleksion får du konkrete idéer til at inddrage eleverne i meningsfuld læring om jordens opbygning og geologiske processer.
Hvem henvender kurset sig til?
Geografilærere og andre lærere i udskolingens naturfag.
Underviser
Brian Ravnborg Christensen, pædagogisk konsulent ved CFU.